Nyt fra Dyrlæger & Ko

Fra d. 14. til d. 16. maj 2019 var der international IDF mastitiskonference i København, hvor flere dyrlæger fra 

Dyrlæger & Ko deltog – i dette nyhedsbrev præsenterer vi ny viden herfra.   

CNS – behandle eller ej?

Blandt de interessante nyheder fra konferencen var nyt om betydningen af CNS-bakterier for produktion og forhøjet celletal. Konklusionen på de mange internationale studier, der bliver lavet i øjeblikket er, at CNS i langt de fleste tilfælde ikke har nogen betydning – hverken negativ eller positiv for mælkeproduktionen. 

Der findes mange forskellige arter af Koagulase Negative Stafylokokker, som tilsammen kaldes CNS. Af dem er der kun én art; Staphylococcus promobiles, som giver længerevarende yverinfektion. Den kan også kan give forhøjet celletal, men dog ikke så højt som Staphylococcus aureus. Mange af de andre CNS-arter kan også godt give kortvarigt højt celletal, men det forsvinder ofte af sig selv hos langt de fleste køer i løbet af 2 til 3 uger pga. koens immunforsvar. 

Der kan altså godt være besætninger, hvor CNS kan give problemer med forhøjet celletal. Der må det anbefales, at man får udtaget mælkeprøver af de ramte køer, og finder ud af, om det rent faktisk er Staph. promobiles.

Goldbehandling – alle eller få?

Et andet vigtigt tema til konferencen var, at man nu over hele verden er begyndt at lave selektiv goldterapi. Tidligere har man i mange lande goldbehandlet alle køer, men nu om dage er det ikke kun i Dan-mark og Norden, der er modstand mod den slags forebyggende anvendelse af antibiotika. Så der bliver forsket rigtig meget i det rundt omkring i verden. 

Et studie fra New Zealand viste, at hvis man bruger patteforsegler uden antibiotika, bliver > 85 % CNS, Strep. uberis og Coli, som var fundet før goldperioden, helbredt af sig selv uden brug af antibiotika.

Det understreger, at der er god grund til at anvende antibiotika til køer inficeret med Staph. aureus og Strep. dys. og agalactia, men når det drejer sig om dem, vi normalt kalder for miljøbakterier og langt de fleste CNS, så kan koens immunforsvar selv håndtere dem i goldperioden. Man kan evt. beskytte og hjælpe koen med patteforsegler.

Det kan ikke siges ofte nok….

En præsentation af et dansk forskningsprojekt på konferencen viste, at ca. 50 % af de mælkeprøver, der blev indsamlet fra landmændene i projektet, havde vækst med ikke-yver-patogener, dvs. forureningsbakterier fra udtagningen, som ingen relation har til yversundhed. En korrekt udtaget mælkeprøve er grundlaget for korrekt diagnostik og rette behandling af koen:

Korrekt udtagning: 

- Rene hænder eller handsker
- Grundig aftørring af pattespids med spritserviet eller vat med sprit på
- Udmalkning af 3 – 4 stråler
- Glas og hætte holdes i den ene hånd (med hætten vendende nedad) og med den anden hånd malkes der ud i glasset (ingen låg i munden!)
- Glas holdes næsten vandret, dvs. patten holdes skævt, således at strålen kan ramme ned i glasset
- Patten må ikke ramme glas eller låg
- Indtil dyrkning bør opbevaring under 24 timer ske på køl, og over 24 timer på frost