(+45) 86610721
mail@komail.dk
Ulvevej 24b
7800 Skive

Nyt fra Dyrlæger & Ko

I dette nyhedsbrev kan du læse om forberedelse til græsningssæsonen, Dyrlæger & Kos egne SIMHERD eksperter og hvorfor du skal være forsigtig med at bruge den nye ”Må slagtes” funktion i DMS.

 

Har du overvejet foldskifte?
Så er det lige om lidt, at mange af Jer åbner stalddøren og lukker dyrene ud. 
Uanset om du er konventionel eller økolog, så er  risiko for parasitter, faldende mælkeydelse og flere problemer med klovene altid relevant at tænke på.

Parasitter kan og bør forebygges. Det drejer sig om at nedbringe smittepresset. Smittepresset kan – groft sagt – nedbringes på to måder:

1) Rene marker 
2) Lav belægningsgrad

En ren mark er en mark, som ikke har fået kvæggødning i år, og der er taget slæt på inden udbinding. Eller alternativt, en omlagt mark, som ikke har fået kvæggødning i år. 
Lav belægningsgrad forebygger, at dyrene bider græsset i bund og sikrer, at de æder langt fra gødningsklatterne på marken. Kan lav belægningsgrad ikke opnås, bør dyrene fodres supplerende.

Foldskifte er også en mulighed. Hvornår foldskifte skal foregå, afhænger af dyrenes immunitet, hvilke parasitter, der er problemet, belægningsgrad, vejrforhold osv. Foldskifte er især godt til dyr, som har ringe immunitet mod parasitter. Kalve og ungdyr, som er på græs for første gang, er meget modtagelige for parasitter som løbetarmorm og græsmarkscoccidiose.

Har du før haft problemer med parasitter, så tag en snak med din Dyrlæge & Ko dyrlæge om hvilke forebyggelsesmuligheder, der giver bedst mening i netop din besætning. 

Pas på når du bruger DMS til at tjekke om koen må slagtes!
I DMS er der nu mulighed for at tjekke om koen må slagtes i forhold til drægtighed og tilbageholdelsesfrist. Det gøres i Daglig styring, vælg Dagligt overblik og tryk på knappen Må slagtes.

Men pas på, for det gælder kun dyr, du har behandlet via en besætningsdiagnose. Er dyret behandlet af din dyrlæge, er informationerne ikke tilstede i DMS (endnu…). Tjek derfor fortsat ALTID dyrlægens anvisningsskema, når du skal undersøge om koen må slagtes.

Dyrlæger & Ko er eksperter i SIMHERD
Vidste du, at Dyrlæger & Ko har adskillige dyrlæger, som løbende holder sig opdateret i nye funktioner og muligheder i SIMHERD. 
Vi har en gruppe af dyrlæger, som mødes flere gange årligt for at blive opdateret og træne i at lave alle typer af beregninger i SIMHERD. 

Derfor, står du overfor at skulle træffe en beslutning i den nærmeste fremtid, så hør din egen dyrlæge, om det kunne være relevant at bruge SIMHERD i beslutningsproccessen. Din egen dyrlæge vil kunne henvise til en kvalificeret Dyrlæge & Ko dyrlæge til at lave analysen. Det kunne også være, at du gerne vil vide hvilke potentialer din produktion har for at genere en bedre indtjening på enten den korte eller lange bane. Her vil SIMHERD også kunne hjælpe dig i processen med at prioritere dine indsatser og eventuelle investeringer.

Dyrlæger & Ko i medierne
Vi har løbende faglige artikler i fagblade som KVÆG, Bovilogisk Tidsskrift og Kødkvæg. Holder du ikke bladene, eller kunne du tænke dig at gense en af artiklene, så findes de på Dyrlæger & Kos website www.dyrlaegerogko.dk og på vores Facebook profil www.facebook.com/dyrlaegerogko/