Nyt fra Dyrlæger & Ko
I dette nyhedsbrev kan du læse om optimal afgoldning af højtydende køer og ny dansk forskning på området.
Paradigmeskifte
Goldperioden opfattes ikke længere som afslutning på én laktation, men derimod som starten på en ny. En problemfri goldperiode er en af forudsætningerne for, at koen får en nem fødsel og efterfølgende slipper for mælkefeber, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, ketose og venstresidig løbedrejning.
En god opstart giver i sidste ende højere mælkeydelse, idet grundlaget for hele laktationen bliver lagt indenfor de første par måneder efter kælvning. Men; forud for en optimal goldperiode går en effektiv afgoldningsfase, og denne kan håndteres på flere måder.
Afgoldning: Flere veje til målet
Helt overordnet er der ikke nogen strategi, der er rigtig eller forkert i selve afgoldningsprocessen. Tag udgangspunkt i den strategi, som allerede anvendes og vurder derfra om der er behov for ændringer. Det kan dog under ingen omstændigheder accepteres at anvende en afgoldningsstrategi, som kompromiterer dyrevelfærden. For eksempel er et det ikke forsvarligt at reducere foderet til ren stråfoder og vand i afgoldningsfasen.
Fungerer den nuværende praksis tilfredsstillende arbejdsmæssigt, er køerne fri for yverinfektioner i goldperioden, og starter de tilfredsstillende op efter kælvning, er der ofte ingen grund til at lave noget om.
Er der derimod udfordringer med stofskiftelidelser omkring afgoldning, yverbetændelser i goldperioden, infektioner hos nykælvere, mange klovlidelser eller andre problemer, så bør afgoldningsstrategien revur-deres.
Hurtig og effektiv afgoldning – ja tak
I den ideelle verden vil vi gerne have køerne til at yde maksimalt lige indtil dagen for afgoldning. Og på det tidspunkt vil vi gerne have køerne til at standse mælkeproduktionen hurtigst muligt.
Hvis ikke koen standser mælkeproduktionen tilpas hurtigt, har vi flere problemer: Blandt andet giver fortsat mælkeproduktion øget spænding på yveret og dermed risiko for mælkeløb. Når koen har mælkeløb, forlænges tiden, inden hun danner keratinprop i patten. Mælkeløb og manglende keratinprop øger risikoen for yverinfektion og dermed yverbetændel-se. Til sidst giver en langstrakt og eventuel problemfyldt afgoldningsfase køerne færre effektive goldda-ge.
Ny dansk forskning på området
Ved Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet har forskere sammen med Kvægbrugets Forsøgscenter i Tjele undersøgt forskellige afgoldningsstrategier. Køerne i forsøget blev inddelt i 4 hold:
1. Brat afgoldning med uændret foderniveau og uændret malkning (2x malkning)
2. Gradvis afgoldning med uændret foderniveau, men reduceret malkning (1x malkning)
3. Gradvis afgoldning med reduceret fodring (30% halm, energioptag nedsat med 50%), men uændret malkning
4. Gradvis afgoldning med både reduceret fodring og re-duceret malkning
I forsøget blev der målt på indikatorer, som kan fortælle noget om de adfærdsmæssige og fysiologiske konsekvenser af afgoldningen - eksempelvis køernes aktivitetsniveau og liggetid, samt tegn på sult, ubehag eller smerte. Endvidere blev der analyseret blodprøver fra køerne for tegn på fysiologisk ubalance: der er set på afvigelser i stofskifteindikatorer som frie fedtsyrer (NEFA), ketonstoffet beta-hydroxyburyrat (BOHB) samt glukose.
Sænk malkefrekvensen, men ikke foderniveauet
Konklusionen fra studiet var klar, sænk malkefrekvensen i dagene op til endelig afgoldning (sidste malkning), men behold foderniveauet. Denne kombination vurderes samlet set at give det bedste ud-gangspunkt for en optimal goldperiode og med mindst mulig ubehag for køerne. Vil du vide mere om forsøget, kan du finde et link hertil på Dyrlæger & Kos hjemmeside:
Hvad kan dyrlægen gøre?
Din Dyrlæger & Ko dyrlæge kan i Besætningsrapporten lave en analyse af goldperioden i din besætning. Det er en multifaktoriel analyse, som kan fortælle noget om blandt andet sammenhængen mellem goldperiodelængde og forskelllige sygdomsproblemer, mælkeydelse og meget mere.
