(+45) 86610721
mail@komail.dk
Ulvevej 24b
7800 Skive

Nyt fra Dyrlæger & Ko

I dette nyhedsbrev kan du læse om diverse nye regler pr. 1. januar 2019, Dyrlæger & Ko holder møde med landbruget og så er vi igen i år Guldsponsor på Kvægkongressen i Herning.

Vi har glædet os til at invitere og samle lutter godtfolk til vores kundemøde.

Der er nu en helt oplagt mulighed for at få sig en snak med gode kolleger, en opdatering på et spændende fagligt emne og selvfølgelig en bid god mad og kage.

 

Registrering af patteforsegler og goldpenicillin

Når der registreres behandlinger i DMS, kan der kun registreres en sygdomskode pr. diagnose. Hidtil har det været muligt at have patteforsegler og goldpenicillin på en og samme diagnose.

Fremadrettet skal der laves besætningsdiagnose på såvel antibiotika som patteforsegler. Én ko, der behandles med både penicillin og patterforsegler, skal således registeres som behandlet på to besætningsdiagnoser. Ændringen gør det muligt, at evaulere på de to behandlinger hver for sig.

Nyt om obligatorisk sundhedsrådgivning

Kursus i mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd er ændret. Tidligere var den teoretiske del af kurset på 10 timer. Dette er fra årsskiftet ændret til et 4 timers kursus. Den praktiske del af kurset, med 5 behandlinger på egen bedrift, er uændret. Der skal heller ikke længere udstedes autorisation fra Fødevarestyrelsen på gennemførsel af kurset – et kursusbevis fra den dyrlæge, der underviser, er nok.

Rådgivningskategorier er afskaffet

Begreberne skærpet rådgivning og ekstra rådgivning blev afskaffet fra nytår. Alle besætninger er dermed i en og samme rådgivningskategori, svarende til almindelig rådgivning i det gamle system.

Gratis abortundersøgelser fortsætter i 2019

Fødevarestyrelsen meddeler, at det fortsat er muligt at få undersøgt abortmateriale uden beregning.

Der laves følgende undersøgelser:

- Obduktion
- Histologi
- Bakteriologi
- BVD og Bruccellose

Såfremt der ønskes undersøgt for Schmallenberg, Q-feber, Leptospira og Myc. bovis, så er dette for ejers regning. Der skal indsendes hele fostre, ustab. blodprøve af moderdyret og hele eller dele af efterbyrden.

Dyrlæger & Ko mødes med Landbrug & Fødevarer Kvæg og Sektordirektøren

I starten af januar 2019 mødtes et bredt udsnit af Dyrlæger & Kos dyrlæger med formand for L&F Kvæg, Christian Lund og Sektordirektør Ida Storm. Vi var samlet til dialogmøde hvor Christian og Ida gennemgik Landbrug & Fødevarer Kvægs strategi for fremtiden.

Mødet gav anledning til en konstruktiv debat, og der blev udvekslet synspunkter på forskellige problemstillinger.

Meget langt hen af vejen er landbruget og dyrlægerne enige. Ikke mindst, at vi sammen skal gøre noget ved det, som vi KAN gøre noget ved. Det er for eksempel, at vi sørger for at dyrevelfærden er i orden, at vi har et ansvarlig brug af antibiotika, og at produktionen foregår indenfor lovgivning og diverse branchekoder.

På den lidt længere bane er det vigtigt, at vi er på forkant med udviklingen og omverdenens krav og forventninger til erhvervet – et mål, der bedst nås hvis landbruget og dyrlæger arbejder sammen.

Dyrlæger & Ko guldsponsor til Kvægkongres

Igen i år har Dyrlæger & Ko valgt at være sponsor på årets Kvægkongres i Herning.

Samtidig vil vi være repræsenteret med en stand på kongressen. Vi byder på en forfriskning og har spændende præmier på højkant.

Kvægkongressen foregår i Herning Kongrescenter mandag den 25. og tirsdag den 26. februar 2019.

Ny Salmonella dublin bekendtgørelse

Så er grebet strammet endnu engang i bekæmpelsen af Salmonella dublin. De nye regler trådte i kraft pr. 1. januar 2019. Vi opfordrer til, at du tager en snak med din Dyrlæger & Ko dyrlæge om hvilken betydning den nye lovgivning har for netop din besætning.