Nyt fra Salling-Skive Landdyrlæger
Så er der igen en helt oplagt mulighed for at hilse på gode kolleger, få et stykke smørrebrød og ”tjekke snittet” på en god lagkage og selvfølgelig få en opdatering på et spændende og relevant fagligt emne – kort sagt Salling-Skive Landdyrlæger holder kundemøde:
Kundemøde
Tirsdag d. 18. februar 2020 kl. 19.00
I Nr. Søby Forsamlingshus
Vi starter mødet med smørrebrød og en kølig Hancock.
Herefter holder kvægfagdyrlæge og specialdyrlæge i reproduktion hos kvæg Line Fruergaard-Roed et oplæg under titlen: ”Succes med reproduktion”. Her vil hun sætte fokus på sundhed, strategi og styringsredskaber omkring reproduktion.
Således oplyste får vi serveret kaffe og lagkage, og Vibeke vil holde et interessant indslag om mulighederne ved reproduktionsskanning – og hvad gør vi ved tvillinger?
Vi vil gerne være sikre på, at der er frisksmurte smørrebrød og lagkage nok til alle – derfor tilmelding senest fredag d. 14/2-20 på Tlf.: 86 61 07 21, 97 57 60 95 eller mail@ssldl.dk
Og så håber vi bare på Jeres gode og altid veloplagte selskab. Så tag medhjælperen, fruen og naboen med til Nr. Søby forsamlingshus. Vi ses og vi glæder os!
På snarligt gensyn fra os alle i Salling-Skive Landdyrlæger