(+45) 86610721
mail@ssldl.dk
Ulvevej 24b
7800 Skive

Nyt fra Dyrlæger & Ko

I dette nyhedsbrev kan du læse om kalvesundhed i vinterperioden og maksimal udnyttelse af mælkeprøver i kampen for den gode mælkekvalitet og lave antibiotikaforbrug.
Læs mere på www.dyrlaegerogko.dk eller på www.facebook.com/dyrlaegerogko

Mælkeprøver – et uundværligt værktøj i kampen for god mælkekvalitet

Mælkeprøver kan, hvis de bruges korrekt, udgøre en vigtig brik i arbejdet med yversundhed.

Trin 1: Udvælg de rigtige køer:
- Afhængig af den enkelte besætning, kan der være forskellige strategier for udtagning af mælkeprøver. Ved problemer med Staph. aureus eller B- streptokker er afgørende at få lagt en klar strategi.
- I de fleste besætninger vil mælkeprøver være rele- vante af køer ved nykælverundersøgelser, ved akut opstået celletalsstigning og/eller yverbetændelse og før afgoldning.

Trin 2: Korrekt udtagning:
- Rene hænder eller handsker
- Grundig aftørring af pattespids med spritserviet eller vat med sprit på
- Udmalkning af 3 – 4 stråler
- Glas og hætte holdes i den ene hånd (med hætten vendende nedad) og med den anden hånd malkes der ud i glasset.
- Glas holdes næsten vandret, dvs. patten holdes skævt, således at strålen kan ramme ned i glasset.

Trin 3: Korrekt diagnosticering:
- Indtil dyrkning bør opbevaring under 24 timer ske på køl, og over 24 timer på frost.
- Uanset om mælkeprøver dyrkes på bedriften eller sendes til dyrlægen, skal personalet, som udfører opgaven uddannes grundigt heri. Alle Dyrlæger & Ko praksis bliver en gang årligt testet og certificeret.

Trin 4: Tolkning og brug af mælkeprøvesvar:
- Dette er oftest den allersværeste del. Og måske ofte den del, som får mindst opmærksomhed.
- På ko-niveau kan prøverne bruges til beslutning om behandling, goldbehandling, udsætning, gøres 3 pattet osv.
- På besætningsniveau kan prøverne bruges til at udpege, hvor de forebyggende tiltag skal indsættes og ikke mindst til at evaluere den valgte strategi.

Rådgivning i yversundhed og mælkekvalitet er efterhån- den et specialiseret felt. I Dyrlæger & Ko er der flere praksis, som tilbyder denne specialiserede rådgivning. Det gælder både AMS, malkestald og karrusel.
Kontakt din egen Dyrlæger & Ko besætningsdyrlæge for henvisning.

Efterår og vinter står for døren – det betyder ofte flere udfordringer ved kalvene

For mange mælkeproducenter er efterår og vinter lig med flere syge kalve. Det skyldes formentlig en kombination af flere forhold, som f. eks. vind og vejr, med hyppige tem- peraturskift og megen fugt og regn.

Sådan minimerer du årstidsproblemerne:
- Ventilation: Kalvene har brug for ventilation og ikke træk. Åbn gardinerne, men evt. kun i den ene side. Vinduer udskiftes med net. Ved større renoveringer kan tubeventilation overvejes. Alternativ kan kalvene sættes ud i kalvehytter.
- Udmugning: Udmugning mellem hver kalv / hvert hold er relevant året rundt, men i vinterhalvåret er det ekstra vigtigt, at den nye madras er ekstra tyk når den næste kalv / hold indsættes i boksen.
- Strøelse: Altid rigelig med strøelse. Helst hver dag og min. hver anden dag. Når kalven er liggende må be- nene ikke være synlige. Og når du selv sætter dig på knæene må bukserne ikke blive fugtige.
- Kalvedækkener: I meget koldt vejr til alle nyfødte kalve. Derudover til syge kalve, for tidligt fødte kalve osv. Husk altid at tage dækkenet af og vaske det når kalven er rask, groet ud af dækkenet eller ved pludse- lig vejrskifte.
- Belægningsgrad: Lavere belægning giver lavere smittepres. Sælg tyrekalve så tidligt som mulig, opsæt ekstra kalvehytter udenfor osv.
- Ekstra mælk: Hæv mælkemængden med 1⁄2 liter for hver 10 grader temperaturen falder – start ved 15 grader. Sørg for at mælkens temperatur er 40 grader ved udfodring – også ved den sidste kalv i rækken.