(+45) 86610721
mail@komail.dk
Ulvevej 24b
7800 Skive

Godt Nytår 2019

Vi vil gerne ønske alle vore kunder et rigtig godt nytår. Vi håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Vi har store forventninger til det kommende år og har flere ting, som vi tror vil forbedre vores service og som vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med. Vi ved allerede nu, at året vil byde på nogle forandringer:

Salling-Skive Landdyrlæger skifter telefonselskab tirsdag d. 8. januar.

Vi gør alt for, at det ikke giver anledning til forstyrrelser!

Skulle du alligevel opleve problemer med at komme igennem på vores hovednummer 8661 0721 (eller 9757 6095) er du velkommen til at ringe på tlf. 2033 6095 eller 9270 0740.

Vi sidder også klar ved mail@ssldl.dk og på facebook/messenger.

Flytning

Vi er i fuld gang med at planlægge flytning fra vores hidtidige base på Jegstrupvej til nye lokaler på Ulvevej.

Vi er så småt ved at pakke i flyttekasser, men vi flytter først i løbet af februar. Vi glæder os til at vise Jer vores nye "hjem" og bare rolig – vi holder indflytterfest med pølsevogn og fadøl og DU kan helt sikkert imødese en invitation.

Vi glæder vi os også meget over udsigten til "en lille ny" i slutningen af foråret. Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – men Pia går og bliver lidt rundere om maven. Kitlen sidder stadig helt fantastisk på hende, så foreløbigt fortsætter hun sit arbejde, men stopper med at have vagt i løbet af januar.

Vi gratulerer og glæder os – pas rigtig godt på hende.